Se videoen om Voxeværket

Historien om Kontorhotellet Voxeværket

»Deleøkonomi er det nye sort,«er et af Voxeværkets koncepter om at udleje møblerede kontorpladser. Voxeværket, som ejes af Henrik Oxe og sønnen Marcus Oxe, er et voksende og attraktivt koncept med over 300 virksomheder og 600 personer, der lejer sig ind på Voxeværkets kontorer i hele landet. Her kan byer som RoskildeCharlottenlund, Slagelse, Rønnede, OdenseKoldingEsbjerg og Randers blandt andet nævnes.

Store ambitioner lagde startskuddet

Det hele startede i 2013, hvor Henrik Oxe beskæftigede sig med freelancesalg og havde på dette tidspunkt et kontor i en kælder. Han havde svært ved at vælge mellem at tage skridtet eller lade være. Idéen blev realiseret, og sønnen Marcus Oxe gik i sin fars fodspor, så de sammenkunne udvikle noget, der viste sig at være en god beslutning.

Den store bygning på Københavnsvej i Roskilde stod tom. Dengang var ambitionen for Henrik Oxe, at det en dag skulle blive hans, så han kunne skabe et stort salgshus. Henrik Oxe gik i dialog med arkitekten, der ejer bygningen uden en forretningsplan, men konceptet blev udviklet, og Voxeværket åbnede i slutningen af november i 2013. Det var Henrik Oxes bror, Torkil, der havde fundet på navnet. Meningen var, at det skulle indeholde ‘Oxe’ og udtrykke, at det er et sted for små og nystartede firmaer, som skal vokse sig større.

Fællesskabet hitter

Kontorhoteller er en branche i vækst med mange forskellige udbud på kontorer. Et af Voxeværkets største udfordringer ved at være tilgængelige på markedet er netop det store udvalg. »Der bliver søgt en del på ord som kontorfællesskaber og kontorhoteller på Google,«fortæller Marcus Oxe. »Det er blevet moderne med deleøkonomi, og så er der også kommet en del start-ups. Vi kan godt se, at udbud på sigt kan blive større end efterspørgslen.«

Hos Voxeværket gælder det om at have et attraktivt koncept, hvorfor morgenmad- og frokostordninger i de fælles kantiner også er kommet i fokus og tilbydes lejerne. Der er ligeledes andre fordele, når man lejer sig ind i Voxeværket. Såsom booking af gratis mødelokaler i hele landet og særtilbud lejerne imellem.

Familiesammenhold

Selvom navnet Voxeværket er familierelateret, så fungerer samarbejdet mellem far og søn rigtig godt, fortæller Marcus Oxe. »Vi er gode til at arbejde sammen, og jeg lærer meget af ham (red. far, Henrik Oxe). Udover at være mit allerstørste idol, så er han bare dygtig.«Marcus Oxe udtrykker blandt andet også, at farmor har lavet malerier, der hænger i Voxeværkets bygninger, og at hans onkel også er ansat i virksomheden.